Senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen

 

Senfølger er et udtryk for både følelsesmæssige, sociale, seksuelle, psykiske og fysiske vanskeligheder der er opstået som konsekvens af seksuelle overgreb i barndommen eller ungdom.

Måske har du slet ikke forestillet dig, at dine nuværende udfordringer kan have rod tilbage til de overgreb du blev udsat for tidligt i livet.

Senfølger kan være meget invaliderende. Ofte er det nødvendigt, at lukke helt af for følelserne for at kunne opretholde en tålelig hverdag.
Konsekvenserne af at lukke af, kan efterlade stor afstand til det inderste, andre mennesker og selve livet.

De sår overgrebene har efterladt  kan kun heles ved at gennemleve og bearbejde sorgens følelser.

Bag enhver sorg er der et tab.

Det er vigtigt at erkende tabet og det som er mistet for at kunne arbejde med det.

Det centrale tab for det seksuelt misbrugte barn består grundlæggende i tabet af basal tillid i relationen til andre mennesker.

Derfra springer en række andre tab som er med til at præge personligheden og måden at være i verden på.

    • skam/skyld
    • lavt selvværd
    • Forkerthedsfølelse
    • Lav selvrespekt
    • Ensomhed
    • Manglende tillid til andre mennesker, sig selv og livet
    • For mænds vedkommende kan der være en følelse af, ikke at være en rigtig mand

Senfølger skaber ofte også vanskeligheder og udfordringer i de nære relationer.
De tidlige erfaringer sidder i os og det er dem vi bringer med videre ind i vores relationer.

Tilliden til de tidlige tilknytningspersoner har afgørende indflydelse på, hvordan vi i vores voksne liv formår, at indgå i en hengiven kontakt til andre.

Børn som har været udsat for seksuelt misbrug, har ofte en overudviklet evne til at tilpasse sig omstændighederne og andre mennesker. De udvikler en ekstrem evne til, at opfange signaler fra andre mennesker for at opnå en form for kontrol.

Dette kan medfører, at deres overskud til blot at være tilstede i sig selv er knap og de kan have svært ved overhovedet at mærke hvordan de selv har det.

En vigtig del af terapien er, at udvikle evnen til at differentiere sig selv fra andre mennesker.
Hermed menes, evnen til at være den jeg er i kontakten med andre. Det kan være en udfordring når man det meste af sit liv har skulle tilpasse sig andre og deres behov.